Pels og rosetter
Pelsen er lys gul til gyldenbrun på ryg og sider og lysere på bugen. På kroppen sidder mørke rosetter: små, åbne ringe af pletter med en lidt mørkere bund indeni. På hoved, ben og bug er pletterne massive. Farven og tætheden af rosetterne varierer mellem områder: leoparder i tørre egne er ofte lysere, og leoparder i fugtig skov ofte mørkere og mere gyldne.
Mønstret er camouflage. I skyggen under et træ eller i højt græs brydes kroppens omrids op, så leoparden er svær at se, selv på kort afstand.
Den sorte panter
En "sort panter" er ikke en særlig art. I Afrika og Asien er det en leopard med melanisme: et ekstra mørkt farvestof i pelsen, som gør dyret næsten helt sort. Rosetterne er der stadig og kan ofte ses, når lyset falder skråt på pelsen. I Amerika er en sort panter i stedet en sort jaguar.
Sorte leoparder ses oftest i tætte, fugtige skove, især i Sydøstasien. Sort og normalt farvede unger kan komme i samme kuld.
Krop og hale
- Kraftig forkrop: Stærke skuldre og forben gør den i stand til at klatre og bære bytte op i træer.
- Lang hale: Halen er lang og hjælper med balancen, når leoparden bevæger sig på grene.
- Kløer, der kan trækkes ind: Kløerne holdes skarpe ved at blive trukket ind, når leoparden går.
Hanner og hunner
Hannerne er tydeligt større og tungere end hunnerne, med bredere hoved og kraftigere hals. Størrelsen varierer meget mellem områder: leoparder i områder med stort bytte bliver ofte større end leoparder, der lever af mindre dyr.
Lyden
Leoparden brøler ikke som en løve. Dens mest kendte kald er en ru, gentagen lyd, der minder om en sav, der trækkes frem og tilbage gennem træ. Kaldet bruges blandt andet til at markere, at et område er optaget.