Sårbar på rødlisten
Den internationale naturbevaringsunion IUCN vurderer leoparden som sårbar. Det betyder, at arten har en høj risiko for at uddø i naturen, hvis udviklingen fortsætter. Billedet er meget forskelligt fra område til område: nogle bestande i Afrika syd for Sahara er stadig store, mens andre bestande tæller få dyr.
De største trusler
- Tab af levesteder: Skov, savanne og krat bliver til landbrug, veje og byer. Leopardens områder bliver mindre og skilt fra hinanden.
- Mindre bytte: Når vilde byttedyr jages af mennesker eller forsvinder, bliver der mindre føde.
- Konflikter med husdyrhold: En leopard, der tager geder, får eller hunde, bliver ofte dræbt som hævn eller for at beskytte dyrene.
- Ulovlig jagt og handel: Skind, kløer og andre dele handles ulovligt. Leoparden er beskyttet af den internationale konvention om handel med truede arter, CITES.
Underarterne, der er hårdest ramt
Leoparden deles i flere underarter. Nogle af dem er langt mere truede end arten som helhed:
- Amurleoparden lever i et lille område i grænselandet mellem det østlige Rusland og det nordøstlige Kina. Den har en tyk, lys vinterpels og er vurderet som kritisk truet.
- Den arabiske leopard lever i spredte, meget små bestande på Den Arabiske Halvø og er også vurderet som kritisk truet.
Hvad bliver der gjort?
Beskyttede områder og korridorer, der forbinder dem, giver leoparder plads og mulighed for at mødes på tværs af bestande. Kraftigere indhegninger om natten beskytter husdyr, så færre leoparder bliver dræbt i hævn. Kamerafælder bruges til at tælle leoparder, fordi hvert dyrs rosetmønster er unikt, og avlsprogrammer i zoologiske haver arbejder med de mest truede underarter.
Hvorfor rosetterne hjælper forskerne
Ingen to leoparder har det samme mønster. Når et automatisk kamera tager billeder af forbipasserende dyr, kan forskerne kende de enkelte leoparder fra hinanden og regne ud, hvor mange der lever i et område, uden at fange dem.