Levevis

Jagt i mørket

Leoparden jager mest om natten og i skumringen. Den lister sig tæt ind på byttet i skjul af græs, buske eller klipper og angriber med et kort spring eller en kort spurt. Den har ikke udholdenhed til lange jagter som en gepard. Byttet dræbes typisk med et bid i struben eller nakken.

Menuen er meget bred. Leoparden tager antiloper, vildsvin, aber, fugle, gnavere, fisk og insekter, alt efter hvad der findes i området. Den alsidighed er en af grundene til, at arten har kunnet overleve i så mange forskellige landskaber.

Byttet i træet

Leoparden er en stærk klatrer. Den kan slæbe et bytte, der er tungt i forhold til dens egen vægt, op i et træ og lægge det over en gren. Dér er måltidet i sikkerhed for løver, hyæner og andre, der ellers ville stjæle det, og leoparden kan vende tilbage og spise af det over flere dage.

Træerne bruges også til at hvile i og som udkig. Leoparden kan desuden svømme, og den undgår ikke vand.

Territorier

Voksne leoparder lever alene i hvert sit område. En hans område overlapper typisk flere hunners. De markerer grænserne med duft, kradsemærker på træstammer og det savende kald. På den måde kan de undgå hinanden uden at mødes og slås.

Ungerne

• Drægtigheden varer omkring tre måneder.
• Ungerne fødes i et skjul, fx en klippesprække, en hule eller tæt krat. Et kuld er oftest på to eller tre unger.
• De er blinde de første dage og helt afhængige af moren, som flytter dem mellem skjul for at undgå rovdyr.
• Ungerne følger moren på jagt og lærer ved at se på. De bliver hos hende, til de er omkring halvandet til to år gamle.